1.499,00 DKK
I anledning af vores 10 års jubilæum hos med Andersen Winery, har vi lavet en særlig kasse. Vi er stolte af at præsentere denne særlige smagekasse med 3 vine der fortæller historien om vores vineri.
Hver flaske er udvalgt for at fremhæve den karakter, fylde og kompleksitet, som opstår med tålmodighed og omhu.
Ingrid 2016 er en mousserende frugtvin lavet på danske æbler og produceret efter metode traditionelle.
For at markere vores 10-års jubilæum har vi degorgeret disse flasker efter 106 måneder – næsten ni års lagring på gæren.
Vinen er lavet på meget sprøde og friske æbler. Efter andengæring og den lange flaskelagring, udvikler den rige noter af smør, brioche, smukke citrus- og fersken noter. Den klare syre og en afstemt dosage gør den til en raffineret halvtør vin.
Serveringsforslag: Skaldyr, lette salater, friske frugtdesserter eller nyd den alene som en sprød og elegant aperitif.
Ben A 2017 er en mousserende frugtvin lavet på danske solbær af sorten Ben Alder og produceret efter metode traditionelle.
For at fejre Andersen Winerys 10-års jubilæum, har vi degorgeret disse flasker efter 94 måneder – næsten otte års lagring på gæren.
Vinen er gæret spontant med maceration på skallerne, og derefter blendet med æblevin for at opnå den rette balance. Efter andengæring og den lange flaskelagring har vinen udviklet rige noter af kakao, dybe noter af tørrede bær og krydderier. Den klare syre og en afstemt dosage gør den til en kompleks sød dessertvin.
Serveringsforslag: chokoladedesserter, bærtærter eller bløde oste eller nyd den som en fyldig og kompleks aperitif.
Elmsfeuer 2018 er en mousserende frugtvin lavet på rabarber og produceret efter metode traditionelle.
I anledning af vores jubilæum frigiver vi et udvalg af flasker, som vi har ladet modne videre i vores kælder.
Rabarberen blev macereret og gæret på tank, efterfulgt af andengæring på flaske og degorgering i 2020. Vinen har bevaret rabarberens friskhed, frugtighed og har udviklet sig til en delikat vin med fine bobler og subtile noter af jordbær med fløde.
Den klare syre og en afbalanceret dosage gør den til en raffineret halvtør vin.
Serveringsforslag: lette desserter, bløde oste eller nyd den som en elegant aperitif.